Dagens elpris på appen - samlet pris eller rå elpris?

Vi har modtaget feedback fra flere brugere af appen, som ønsker at kunne se dagens elpris inklusiv moms, gebyrer og afgifter, og altså ikke kun den rene indkøbspris, som det er tilfældet nu. Vi overvejer at tilføje denne feature, så hvis det er noget, du har input til, må du meget gerne lægge en kommentar.

6

Kommentarer

6 kommentarer
  • Det skulle vel ikke være så svært at lave et lille felt i hjørnet man kan klikke på som så skifter prisen mellem indkøbspris og samlet pris?

    Og hvis man vælger den samlede pris, kunne området under linjen (som nu er ensfarvet) nuanceres sv.t. de enkelte dele af prisen (selvom det selvfølgelig er lidt deprimerende at se på hvor stor en andel der er moms og afgift og gebyr).

    1
    Kommentarhandlinger Permalink
  • Da den rå pris praktisk talt er ubrugelig ift. Ens el-budget vil jeg nærmest mene at den alt-inklusive-pris burde være standarden. Så kan man klikke sig til detaljerne el.lign.

    0
    Kommentarhandlinger Permalink
  • Hej Christoffer, tak for dit input.

    Med den seneste opdatering blev det muligt at se prisen inkl. moms, hvis man ønsker dette. Når vi stadigvæk gør det muligt at se den rå elpris, er det fordi, at det er denne, der svinger i løbet af dagen - og dermed også den der gør det muligt at spare penge ved at flytte forbruget. Men du har selvfølgelig ret i, at den rå pis ikke er nok ifht. el-budgettet, og derfor laver vi altid gerne beregninger af, hvor meget man skal forvente at betale her: https://helpcenter.getbarry.co/hc/da/articles/360016460134-Hvor-meget-skal-jeg-forvente-at-betale-om-m%C3%A5neden-

    Vi har dog også muligheden for at vise priserne alt inkl. på tegnebrættet, så det er faktisk noget, der måske kommer med en senere opdatering. Jeg sørger i hvert fald for at tage din feedback med til udviklerne, så de ved, at det er noget, der er stor efterspørgsel efter... 

    Vh. Olivia fra Barry

    0
    Kommentarhandlinger Permalink
  • Jeg forstår at det er den rene el-pris der svinger og forstår at det selvfølgelig er det man gerne vil kunne forholde sig til. Dette vil jo dog stadig kunne ses, selv hvis man laver prisen alt inklusiv. For mig er det et spørgsmål om gennemsigtighed med produktets egentlige pris. Jeg tænker også at det er på baggrund af den fulde el-pris at man kan tage det mest informerede valg relateret til sit eget forbrug.

    1
    Kommentarhandlinger Permalink
  • Jeg mener i bund og grund det er ret uinteressant hvad den rå elpris er. Den svinger, men det gør den endelige pris, inkl afgifter jo også. Jeg er heller ikke interesseret i hvad mejeriet har betalt landmanden når jeg køber mælk i Netto. Jeg er kun interesseret i hvad jeg skal betale. Hvorfor jeg skulle jeg gå op i elprisen før afgifter når jeg ikke går op i priser før afgifter for andre varer? Jeg synes det er en stor mangel, at man ikke kan se den endelige pris i app'en og det gør det ret ugennemsigtigt.

    Jeg vil også gerne kunne slå ned på en time i min forbrugsoversigt og se hvad jeg har betalt for en kilowatt-time i det tidsrum. Det kan jeg kun idag, hvis jeg selv laver beregningen ml kWh og kr.

    Endelig, skal den viste elpris inkl alle afgifter selvfølgelig tage højde for om man har elvarme.

    1
    Kommentarhandlinger Permalink
  • Jeg synes det giver god mening at fokusere på de data, der varierer, og som påvirker forbrugerens samlede pris/co2-belastning. Afgifterne varierer jo afhængig af om man er elvarme-forbruger (som Mikkel skriver), over eller under 4.000 kwh tærsklen, men man kan også få afgiftsreduktion som aftager af strøm til en el-bil - og i fremtiden kan der meget vel komme yderligere differentiering af afgifterne. En samlet pris kan dermed meget let blive misvisende med mindre alle de brugerafhængige informationer og data indgår i opgørelsen. Hvis det sidste er tilfældet, vil det være super med en samlet oversigt, men ellers vil jeg klart foretrække kun at se de “rigtige” informationer. 

    0
    Kommentarhandlinger Permalink

Log ind for at efterlade en kommentar.

Fandt du ikke det, du ledte efter?

Nyt opslag